m11

Der er noget særligt magisk over Middelhavet, som mange danskere allerede er blevet betaget af. Det azurblå vand, den velsmagende mad, de venlige lokale, og de lange dage under den lune sol gør netop dette sted mere end almindeligt afholdt.

Hvis du også er fan af Middelhavet, og du endnu ikke har oplevet det fra sadlen af en motorcykel, så bør du i højeste grad overveje det!

Læs mere her, om hvordan din motorcykelferie ved Middelhavet formentlig bliver den bedste, du nogensinde har haft.

Oplev hele Europa på vejen

Europa er utroligt smukt, men i mange tilfælde ser vi slet ikke så meget af Europe, som vi burde. Det er blevet så nemt at flyve alle steder hen, og både Kastrup og Billund tilbyder nærmest daglige ruter til alle tænkelige destinationer i verden.

Men det står aldrig helt til måls med faktisk at opleve skønheden og den storslåede natur gennem Europa fra en motorcykel. Fra en motorcykel har du mulighed for at opleve, hvordan landskabet ændrer sig undervejs og bliver mere og mere sydligt og varmt.

Her har du den ultimative frihed til at bestemme, hvilken vej du vil køre, hvad du vil se undervejs, og hvor du vil gøre stop. For eksempel kan du give den gas ned over de tyske ”autobahns”, hvor du i mange tilfælde bestemmer hastigheden selv. Du kan også køre igennem storslåede Schweiz med de imponerende bjerge og smukke søer. Slå et smut forbi Frankrigs vindistrikter og bo på et rigtigt château.

Når du rejser sydpå på din motorcykel, har du således en skøn mulighed for at gøre transporten til en del af ferien.

De smukke græske øer

Der er mange fantastiske destinationer ved Middelhavet, og formentlig skal man bruge mere end en enkelt livstid på at opleve dem alle.

Dog er der noget helt særligt og magisk ved de græske øer. Her har du mulighed for at ø-hoppe og opleve mange af øerne på én tur, som alle byder på unik kultur, historie og helt vidunderlige udsigter over det Ægæiske hav. Oplev for eksempel fantastiske Kos, en af de flotteste og mest spændende øer i øgruppen Dodekaneserne.

Fra Kos er du tæt på både andre flotte græske øer (for eksempel Simi), men også det Tyrkiske fastland, som byder på endnu flere oplevelser.

Middelhavet

Tre steder du bør se ved Middelhavet!

Udover de dejlige græske øer, er der desuden særligt tre steder, som det kan anbefales at opleve ved Middelhavet fra motorcykel:

  1. Kroatiens kystlinje: Kroatien er stadig ikke nær så populær som både Grækenland, Italien og Spanien, men med sin utroligt lange kyststrækning er Kroatien en oplagt destination, hvis du rejser på din motorcykel. Oplev for eksempel charmerende havnebyer som Novi Vinodolski eller den flotte by Zadar.
  2. Fra Nice til Toulon: To smukke sydfranske byer med hver sin sjæl og atmosfære. Flotte, populære Nice med skønne promenader og hvide sandstrande, og grønne Toulon med sine høje og flotte udsigter over havet. Undervejs kører du langs vandet og kan lave lige så mange stop, du har lyst til (for eksempel i Cannes og Saint Tropez!).
  3. Barcelona: Den spanske storby med lækker mad, storslået arkitektur, fantastisk natteliv og herlige strande. Denne by har det hele og lidt til. Byen er nem at komme til på motorcykel og tilbyder en flot rute undervejs i Nordspanien, hvor du kører langs kysten.

ferie